Tenuta San Sebastiano de Alessi
Vin af høj kvalitet
I bakkerne mellem byerne Casale Monferrato og Alessandria, i den østlige del af Piemonte ligger byen Lu Monferrato. Her har Roberto de Alessi og hans kone Noemi vingården San Sebastiano. Roberto var helikopterpilot i 35 år og har nu overtaget faderens vingård, som han driver med sin kone og søn. Med en lang familietradition ud i vinavl, fortsatte Roberto den stil hans far havde oparbejdet gennem mange år, nemlig en præcis og stringent forpligtelse til at opnå det højeste kvalitetsniveau. For at opnå dette, blev alle bestræbelser rettet mod en rationel udvikling af vinmarker, optimering af druerne og indførelse af moderne teknologi i kælderen, for at få de bedste resultater . Man kan faktisk smage at han går helt ned i detaljen. Der produceres ved gamle metoder, men på moderne stålfade med lagring på egetræsfade for at give vinen karakter.
Roberto er en meget jovial mand, der fortæller historier som ingen anden. Blandt andet, om da han var pilot og fløj med den tidligere pave flere gange . Han mener nu, at alt hans vin er velsignet. Det kan han for så vidt godt have ret i, da vinen er fantastisk. Der produceres hvert år Cortese, Grignolino og Barbera og Special Reserve, når druekvaliteten er god nok. “Mepari” (min far) på ren Barbera, er den mest præmierede med 2 glas i Gambero Rosso flere gange.
På de 8ha produceres 40.000 fl.
Den østlige del af Piemonte
Og lidt om Grignolino
De første bosættelser i denne del af Monferrato går tilbage til romertiden. Tilstedeværelsen af en romansk kirke, ikke langt fra San Sebastian, i sognet St. Johannes af Mediliano bevidner dette. Her lå en gammel landsby “Pagus Mediliani”. Munke spillede en stor rolle i vinproduktionen i området op gennem middelalderen, og de regnede Nebbiolo og Grignolino som de egentlige kvalitetsdruer. Barbera og Dolcetto var til hverdagsvin og masseproduktion.
Især i Monferrato midt i Piemonte møder vi landadelen i skikkelse af føromtalte Grignolino, Ruché, ikke at forglemme Freisa og en mangfoldighed af andre druer. Monferrato har sine traditioner men er ikke tynget af store klassiske navne eller restriktive regler. Derfor foregår der mangt og meget her, inklusiv forsøg med internationale sorter. Man værner altså om sit eget, men er ikke bange for at prøve kræfter med det fremmede og nye. Mange små vinhuse er med til at sætte sit præg på området.
Navnet på Grignolino druen betyder ‘den lille kernede’. Klaserne er lange, med mange små druer, og hver af disse druer har flere kerner end de fleste andre druer, 3–4–5 er ikke unormalt. Udfordringen for vinbønderne har altid været, at høj ekstraktion af garvesyre fra kernerne giver beske vine. Med snilde og omhu har de lokale genopfundet Grignolinoen i de senere år, og man har forsøgt at udvikle stilen uden at tabe druens særprægede duft og smag. Målet har været en slags piemontesisk version af Beaujolais: frisk og frugtig, let og livlig, og til at drikke mens både vinen og man selv er ung. Farven er lys, græsende til det gennemsigtige. I næsen forekommer den mild og frugtig. I munden er den umiddelbart rund, men så sætter syren ind, og ganen får garvesyren at mærke. Den er, som piemontesisk vin skal være, vin med markant struktur. Er frugten på plads og balancen tilpas, går det dog op i en højere enhed. Der kan være jordbær, ribs og røde kirsebær og et væld af fine smagsnuancer, ofte noget grønt og urteagtigt. Grignolino gør sig godt til det kolde bord, til lette retter, til dampede fisk, eller som det berømte glas i utide.