Om os

At rejse er at leve

Mad og vin er uundgåeligt.

Alle der rejser, kender til oplevelsen af ny mad og andre vine end det man er vandt til. Fremmede steder giver ny energi og nye smagsindtryk.

Efter rejser til Slovenien og Italien gennem mere end 18 år, har vi fundet nogle unikke producenter af vine. En fantastisk producent, af primært hvide vine i Slovenien, og gennem mange besøg i Piemonte er en lille producent med høj kvalitet blevet vores leverandør af røde vine.

Vi vil gerne dele nogle af disse indtryk med andre. Det er filosofien bag vores lille foretagende. Vi henter vin fra små producenter for at få høj kvalitet til fornuftige priser, der ofte vil ligge mindst 30% under normalprisen. Grundet de danske afgifter får man ikke meget vin for en flad 50´er. I en vin til kr. 100,- får man rigtig meget mere kvalitet. Vi står helt inde for kvaliteten af vores udbud, men smagen er individuel, selvfølgelig helt afhængig af druetype og terroir. Samtidigt går vi primært efter økologiske vine, der alle er kælet for helt ned i detaljen og ikke sprøjtet med diverse pesticider.

Vore øvrige kontakter spænder over andre små producenter vi har mødt på vore rejser og vinfolk, der ind imellem ligger med nogle restpartier af rigtig god vin.

‘Kredense’,  betyder ‘smage på mad eller vin før man rækker den til sin gæst for at vise at den ikke er forgiftet’. Ordet kommer af italiensk ‘credenza’ (tillid), af latin ‘credere’ (tro).

Kredense er et familieforetagende –  far og søn, der begge har stor interesse i vin.

De bedste hilsener

Christian og Nicolai

Scroll to top