Det handler om klassevin!

Piemonte i det nordlige Italien om efteråret er meget tåget. Det er ikke for ingenting, at den fremherskende Barolo drue på egnen hedder Nebbiolo. Nebbia på italiensk er tåge – altså tågedruen.

I uge 42 tog Kredense til Piemonte i Italien for at købe vin. Første besøg var hos Azienda vinicola Tenuta San Sebastiano, hvor Roberto De Alessi og Noemi Gaz residerer. En vingård vi besøgte første gang for 4 år siden. Roberto var helikopterpilot i 35 år og har nu overtaget faderens vingård, som han driver med sin kone og søn.

Roberto er en meget jovial mand der fortæller historier som ingen anden. Blandt andet, om da han var pilot og fløj med den tidligere pave flere gange . Han mener nu at alt hans vin er velsignet.

Det kan han for så vidt godt have ret i, da vinen er fantastisk. Man kan faktisk smage at han går helt ned i detaljen. Der produceres ved gamle metoder, men på moderne stålfade med lagring på egetræsfade for at give vinen karakter.

Til vores vinsmagning serverede han himmelsk ost og pølse og vi endte i køkkenet til kaffe hvor vi fik flere historier.
Efter at have valgt vin fra kollektionen og fyldt en del flasker i bilen, kørte vi videre til Mazzetti D’Altavilla

Mazetti – det ældste distilleri i Piemonte grundlagt i 1846, hvor der produceres super grappa af mange slags. Mazzetti familien begyndte sin virksomhed i hjertet af Monferrato femten år før Italien blev forenet og mere end 50 år før ​​den første Fiat bil.

Den vigtigste ingrediens i grappa er pomace, der består af drueskind, kerner og stilke, der er tilbage efter druepresningen til vinen. Herefter destilleres med damp gennem et sindrigt system der får de flygtige dele af pomacen op til en bestemt temperatur, de kalder kogepunktet (ca. 85%) med efterfølgende gennemløb for fortætning og endelig Grappa. Det er af afgørende betydning for kvaliteten, at der foretages en omhyggelig udvælgelse af råvarerne, der helst skal være frisk og våd pomace. Destillation i en kort tid, for at bevare den oprindelige duft og bouquet af den respektive type drue. Hos Mazatti bruges pomacen indenfor 24 timer efter druepresningen. Den traditionelle metode kaldes “Discontinuous distillation”. Grappaen bliver derefter enten aftappet med det samme, hvilket skaber hvid grappa (grappa bianca), eller lagret på træfade for at skabe den gule eller brune grappa kendt som Riserva. Grappa er helt forskellig afhængig af druetype og behandling af råvarerne.
Her skal vi ned igen, når vi en dag får mere tid. Vi kunne dog ikke dy os fra at tage nogle flasker med hjem – vi vil senere kunne tilbyde Grappa i sortimentet, hvis der vises interesse for det. Lad os høre fra Jer.

Så gik turen videre til vore kontakter i Slovenien. I Danmark er Slovenien ikke særligt godt kendt som vinland, men det skal man absolut ikke undervurdere. Vinavl og vinfremstilling har eksisteret i denne region siden Kelterne og Illyrians stammer hærgede området, længe før romerne introducerede vinfremstilling til Frankrig, Spanien og Tyskland. De seneste 15 – 20 år har deres produktion gennemgået et enormt kvalitetsløft.

Vi startede hos Jozko Mavric  der er tredje genaration hos Vina Mavric. En vingård etableret i 1907 i Goriska Brda region i det nordvestlige hjørne af Slovenien helt op af den italienske grænse, hvor Friuli området ligger. Jozko er ved at bygge om og modernisere og vi var dårligt kommet ind på gårdspladsen før han spurgte om vi ville se kælderen. Der var ikke umiddelbart noget at se, men han ledte os hen til en almindelig dør og fik os ned af trappen – og hvilket syn. Et helt moderne underjordisk tempel med vægge af beton, indirekte lys, tønder af egetræ på egeklodser ovenpå rald og store nye ståltanke til vinfremstilling  – det så godt ud.

Vores andet besøg i Slovenien var i den nordøstlige region Podravska. Det var romerne, der plantede de første vinmarker i Jeruzalemsko-Svetinjske gorice bakker. Det var på det tidspunkt da Sloveniens ældste by Poetovio (dagens Ptuj) var Romerrigets største østlige højborg. Da den romerske kejser Probus smagte den lokale vin, erklærede han provinsen “Vinea nobilis districtis”.

Da korsfarerne migrerede ind i landet i det 11. århundrede, var der vindyrkning allerede, og studiet af vinstokke og vin tog en næsten videnskabelig karakter. Korsfarerne kunne lide landet så meget, at de kaldte området Jeruzalem, den nærliggende bakke Svetinje (slovensk for “hellige ting”) og gav alle de andre bakker navnene på deres apostle.
En anden historisk figur, der havde fornøjelsen af at smage den lokale vin og syntes den var dejlig, var Napoleon. En anekdote fortæller, at da han satte sit tomme glas ned, udbrød han begejstret “SI BON”, og de lokale spekulerede på, hvordan han i alverden vidste, det var Sipon at han drak. En lokal drue.
Vinavl og vinfremstilling i området toppede i tiden under det østrigske monarki, da vinen gik under varemærket “Luttenberger”. Sammen med det idag østrigske område Steiermark, repræsenterede Jeruzalem det største vinområde i det daværende østrig-ungarske kejserrige. Vinen fra Jeruzalemske gorice hills var så velrenommeret og dyrebar, at de lokale ikke fik lov til at drikke det, men var nødt til at drikke vin fra andre områder. Sådan er det ikke mere.

Vi tog til Vino Kupljens Taverna hvor vi havde en aftale. Vi var dårligt nok kommet ind af døren før vi fik et glas vin i hånden. Her kunne danske restauranter lære noget. Grundet forsinkelse fra vor vært, måtte vi desværre sidde på terrassen og drikke et yderligere glas vin før vi kunne komme i gang.
Ved 19-tiden dukkede Sebastian op og undskyldte forsinkelsen. Han have så ændret lidt i planerne og ville servere lidt mad til vinsmagningen og gemme kælderbesøget til næste dag. Det endte med en 8 retters menu med smagning af alskens vine, både bobblevand, hvide og røde vine. En helt fantastisk aften for vinindkøberne. Heldigvis skulle vi overnatte på stedet, så der var ingen fare.

Næste dag besøgte vi Vino Kupljens Mon Royal vinkælder på vingården der ligger helt usædvanligt smukt i bakkerne. Det er et helt fantastisk område der absolut er værd at besøge – skulle I komme på de kanter.
Billederne fra kældrene taler deres eget sprog og produktionen er da også helt i top. Vino kupljen har modtaget et utal af præmier og omtalt mange gange i Decanter. Absolut høj kvalitet.

På vejen nordover besøgte vi lige Schloss Seggau i Østrig. Et gammelt smukt slot, der er flot renoveret og bruges som konferencecenter – men det bedste var – en enorm vinkælder med de største barriques vi endnu havde set på turen.
Nå, nu er vi hjemme igen og vinene leveret til vort lager. Her venter de bare på at give oplevelser til Jer.
Se de nyoprettede sider om vore vine og se her – tilbud på en smagekasse bestående af et udvalg på 6 vine fra kollektionen.

De bedste hilsner
Christian og Nicolai